Der er håb

Der er håb

Der er håb

Der er håb er udviklet for at motivere og inspirere til at fastholde håbet når alt kan virke håbløst.
Her vil være et særligt fokus på overgangen fra syg og til at finde sin egen vej tilbage til livet igen.
Det kan være ensomt, svært og fyldt med udfordringer og forhindringer,
men vi er mange der er gået vejen og det er det hele værd.

Igennem personlige beretninger, gode råd og inspiration, ønsker vi at motivere til at fastholde den positive forandring, både for dig der har det svært og jer omkring.

Der er altid et håb

Hvad er håb?

af Kamilla Sjørslev Regel

Håb er sådan et begreb, jeg er blevet næsten bange for at beskæftige mig med. Og som jeg ikke har troet på. Det virker for stort og uhåndgribeligt, og det har ofte virket decideret urealistisk for mig at håbe. Desværre.

Jeg har oplevet mange snakke om håb som et kæmpe præstationspres, hvor jeg fejlede gang på gang. Velmenende sundhedspersonale har listet argumenter op og kaldt mig ressourcestærk, mens jeg selv har siddet og vidst, at jeg intet havde at byde verden.

Gennem mine lange sygdomsforløb har håbet været holdt for mig gennem den kontakt, jeg har haft til andre – både fagpersonale og privat. Jeg har haft stort behov for at få oversat, hvad håb konkret kan være for mig, og jeg har lært at tage idéen om håb helt ned på et håndgribeligt plan, som kan motivere til at arbejde videre.

For håb er lys, håb er inspiration, og håb er grunden til at fortsætte.

Personlige fortællinger

Vil du være med til at gøre en forskel? Vil du være med til at skabe håb hos andre, igennem dine egne levede erfaringer?

Hjælp os med at holde håbet i live

Der er håb er en frivillig og non-profit platform, der inspirerer og støtter mennesker på deres vej. Hjemmesiden drives af frivilligt engagement og vi er derfor afhængige af donationer for at kunne afholde omkostningerne ved projektet.

Hvert lille beløb tæller, så vær med til at holde håbet i live sammen med os. Tusinde tak.

Tak for støtten:



Hvorfor er håbet vigtigt?

“Håb avler håb.

En fortælling der indeholder håb kan være det, som tænder det første, spæde lys i et menneske. Håbet er det som fører til troen på, at ting kan ændre sig.”

-Malene, erfaringsekspert. Du kan læse hendes fortælling her.

“Det er meget vigtigt for man kan godt nemt føle sig meget ensom under recovery og når man starter et nyt liv (i det levende liv) kan det være så rart med støtte og sparring til hvordan filan man finder ud af det hele i det sociale og livet generelt. Og det giver ro at høre at det ikke kun er en selv som slås med udfordringer i recovery og som er i recovery. Jeg gad vildt godt at høre om andre har det på samme måde som mig og hvordan de takler det og håber de også kunne bruge mine erfaringer til noget positivt.”

Marianne, erfaringsekspert og foredragsholder. Du kan læse hendes fortælling her.

“Fra personalesiden har det meget stor betydning at høre recovery-historier. Historierne kan være med til at give en tro på at det nytter, og tror personalet på at det nytter, så er der grobund for at deres håb kan smitte tilbage på patienten. Det kan særligt være givtigt, hvis historien fortæller tydeligt, hvad, der førte til recovery, da netop det kan blive personalets drivkraft. Jeg arbejder ud fra tanken: “Er der puls, er der håb

Ann Ræbild, Sosu-assistent, udvikler og stifter af RESOME - Relation som mestringsmetode

Overgangen

Her vil du kunne finde inspiration, råd og vejledning til overgangen fra syg og tilbage til livet igen.

Har du erfaring at bidrage med til dette? Eller er der noget du kunne mangler svar på her? Vi modtager meget gerne idéer til emner der kunne være relevante at afdække og afsnittet er under udarbejdelse løbende.

  • Hvordan kommer man tilbage på arbejdsmarkedet og hvorfor er det vigtigt? Læs mere her

  • Hvorfor er det vigtigt at være en del af et fællesskab, hvor og hvordan griber man det an? Læs mere her

  • Medicin kan være en hjælp i perioder, men nogle ønsker at trappe ud. Hvordan griber man det bedst an? Læs mere her

  • Hvad er stigmatisering og selvstigmatisering og hvorfor er det vigtigt at være bevist om? Læs mere her

  • Har du lyst og overskud til at tage en uddannelse, bliv klogere på dine muligheder her. Læs mere her

Håbefulde nyheder

Håbefulde nyheder

Håbefulde nyheder


Har du en håbefuld nyhed vi må dele?

Hvem står bag?

Fokusgruppe

Der er håb også udviklet i samarbejde med personer med levede erfaringer og fagprofesionelle. Der foregår løbende idéudvikling og sparring i fokusgruppen på facebook. Kunne du være interesseret i at deltage? Så send en anmodning om medlemskab her.

Sidsel

“Jeg manglede selv rollemodeller, der havde gået igennem det som jeg stod overfor. Alle snakkede om recovery, men ingen havde forberedt mig på det jeg mødte på min vej ud af sygdommen, systemet og tilbage til livet. Jeg følte mig enormt alene i processen og jeg anede ikke hvor jeg skulle søge hen for at få hjælp og sparring. Jeg manglede nogen at spejle mig i, så jeg kunne holde håbet og troen på det, særligt når et tilbagefald lurede lige om hjørnet.

Formålet med Der er håb, er at skabe en online platform med inspiration, motivation og personlige beretninger, der forhåbentligt kan hjælpe andre på vej i deres rejse, give motivation til brugerne der har det svært, dem der er på vej ud af sygdom og systemet, deres pårørende og ikke mindst de fagprofessionelle.”

Mit navn er Sidsel og jeg er initiativtager og udvikler bag Der er håb. Jeg har i mange år arbejdet som foredragsholder under navnet Sidsel Hoeg, hvor jeg med min erfaring som tidligere bruger af det psykiatriske system, har undervist sundhedsfagligt personale rundt i hele Denmark og holdt oplæg på konferencer i ind- og udland.